Quantcast
Channel: Vilde Elm » kræsen
Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

1 år

0
0

Så er jeg blevet 1 år – og dagen blev fejret i stor stil.

Den startede med, at mor, far og Frida kom ind på mit værelse med flag og sang fødselsdagssang, mens jeg stadig lå i sengen.

Efter morgenmaden fik jeg gaver. Jeg fik et puslespil med lyd, en glasrørsrangle med kugler, en fugl med lyd, en Lili-dukke næsten magen til Fridas og nogle køleskabsmagneter. Af Frida fik jeg desuden en halskæde, som hun selv havde lavet.

Da jeg (og ikke mindst Frida) havde leget med gaverne et stykke tid, var det tid til en middagslur. Imens forberedte mor, far og Frida til de gæster, som vi fik senere på dagen.

Kl. 13.30 kom alle gæsterne. Og de havde også en masse dejlige gaver med til mig, som jeg straks pakkede op (med lidt hjælp).

Farmor gav mig noget Dublo-legetøj og en juniorpude. Fra mormor og morfar fik jeg en hjemmestrikket elefant, en sommerkjole, en hue og en flagstang. Henrik, Janne, Filippa og Linus gav mig en Barbapapa-spand, en blokfløjte, en tambourin og et stort sneglehus (som Filippas og Linus’ morfar havde fanget i sit fiskenet).

Karen kom med musik-stableklodser og bogen “vuf, vuf, vuffi”. Fra Anni, Janni, Mathilde og Niclas fik jeg et Adidas-træningstøj. Endelig så havde mor og far købt en bilbane fra oldefar.

Efter jeg havde pakket gaver op, spiste vi kagefigur lavet af boller, cup cakes og drak varm kakao. Og så blev der sunget fødselsdagssang. Senere tog alle (minus far som ryddede op) på legeplads ved svømmehallen. Jeg sov nu det meste af tiden.

Hjemme igen fik gæsterne øl og slik, inden de tog hjem sidst på eftermiddagen. På det tidspunkt var jeg godt træt efter en lang dag.

I anledning af min 1 års fødselsdag blev jeg også vejet og målt. Jeg vejer nu godt 9,5 kg. og er 74 cm. lang.

Påsken bød dog også på lidt mindre glædelige begivenheder – nemlig begravelse af min oldemor.

Vi tog af sted mod Jylland om torsdagen. Første stop var et besøg hos oldefar – der dog blev noget forsinket af køkørsel på Fyn. Men så var det jo godt, at vi kunne tage en pause på vejen, hvor jeg fik en rød pølse med brød.

Oldefar var rigtig glad for at se os – ikke mindst Frida og jeg. Og der var jo sket meget, siden han sidst havde set os. Så det var hyggeligt at være hos ham.

Efter besøget kørte vi til Kolding Byferie, hvor vi skulle overnatte. Vi var først fremme kl. 18, så jeg kom i seng (i min rejseseng) lige med det samme. Desværre sov jeg ikke så godt – ikke mindst fordi jeg hostede en del.

Næste dag var det regnvejr, men det forhindrede os nu ikke i at gå en lille tur i Kolding by. Og efter en middagslur var vi så alle fire i badeland. Det var rigtig sjovt, og jeg var meget glad for det varme vand.

Natten bød på endnu en dårlig nattesøvn. Jeg vågnede kl. 3.40 og sov først igen halvanden time senere. Og da Frida så stod op kl. 5.40, var mor og far godt trætte – og så hjalp det jo ikke noget, at jeg faktisk sov til kl. 7.30.

Efter at have pakket de sidste ting, forlod vi Kolding Byferie og kørte mod Tørring, hvor begravelsen skulle foregå. Her mødtes vi først med en del af familien i oldemors hus.

Mor og far havde besluttet, at Frida og jeg ikke skulle med til begravelsen. Så mor kørte med mormor og morfar, mens jeg blev kørt i klapvogn sammen med far og Frida. På vejen sov jeg – faktisk så godt, at jeg først vågnede efter, at oldemor var lagt i jorden.

Efter begravelsen var alle til smørrebrød på den lokale kro. Her var jeg i super humør – men til sidst var jeg dog også godt træt. Det betød dog ikke, at jeg sov (til forskel fra Frida som stort set hele vejen). Jeg ville ikke gå glip af noget – selvom jeg brokkede mig godt det sidste stykke vej.

Nu er det så blevet hverdag igen, og jeg er tilbage i vuggestuen. Eller det vil sige, at jeg har været tilbage i vuggestuen. For i dag er jeg lidt småsløj og er derfor blevet hjemme med mor.

Noget af det skyldes måske i virkeligheden også, at jeg er lidt træt. I hvert fald har min nattesøvn ikke været så god på det sidste.

Jeg vågner en del gange om natten – hvilket der ikke er noget nyt i. Men udover det, så er jeg også begyndt at stå tidligt op – omkring kl. 5. Rekorden er 4.50 forleden dag. Og det hjælper ikke noget, at jeg kommer ind i mors og fars seng. Jeg gider som regel ikke sove videre af den grund. Så mor og far er godt trætte.

Heldigvis var jeg frisk i weekenden. Lørdag var vi med mormor og morfar på Lousiana. Bagefter tog de Frida med hjem til dem. Og om aftenen var Jens og Helen på besøg. Det oplevede jeg dog ikke, for jeg sov allerede, da de kom.

Søndag slappede vi af, og mor tog op til mormor og morfar for at hente Frida, mens jeg var hjemme med far.

Jeg er stadig lidt kræsen og giver klart udtryk for, når jeg ikke gider at spise noget bestemt. Bl.a. kan jeg finde på at sidde og fjerne råkostsalat fra min tallerken, når jeg ikke gider at spise det. Til gengæld er jeg helt vild med boller i karry – også selvom jeg bliver gul i hele ansigtet, når jeg spiser det med fingrene. Jeg er dog glad for, at det ikke er mig, som skal rydde op på gulvet bagefter.

Det bliver også nemmere og nemmere for mig at spise, for nu har jeg fået min anden fortand – denne gang i højre side af undermunden. Så nu mangler jeg bare et par stykker i overmunden, så kan jeg rigtig tygge min mad.

Mit “ordforråd” er også blevet udvidet med et “hej” – eller “ha”, som jeg siger, mens jeg ivrigt vinker med hele armen. Jeg også stadig meget begejsret for først at pege på den ene lampe – for derefter at pege på den anden, for at gøre opmærksom på, at de er ens. Forleden lykkedes det mig endda at sige et ord, der mindede meget om ordet “lampe”. Tænk hvis jeg lærer at sige det før “mor” eller “far”. Det vil være lidt mærkeligt.

Sidste men ikke mindst går det fremad med at gå. Jeg elsker at gå, mens mor og far holder mig i hænderne – og jeg er rigtig stolt over, at jeg kan. Jeg er også blevet bedre til at gå med gåvogn, selvom jeg stadig har lidt problemer med at komme fremad en gang imellem.

Til gengæld bliver jeg rigtig sur, når jeg har lyst til at gå – og de ikke lige opfanger det og i stedet sætter mig på gulvet. Men forhåbentlig lærer jeg snart at gå uden hjælp.


Viewing all articles
Browse latest Browse all 2

Latest Images

Trending Articles


Di: gianni


ANTIK SØLV CARL JUUL KARTOFFELSKE L-27cm,vejer-55g,1903ÅR


Densiteten af vodka


fritidshus bortgives


De blødeste hæklede kaniner med lange ører


EX Rumia (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Nazrin (Touhou)


Aida Mana (PreCure Dokidoki!)


Akaza Akari (Yuruyuri)